Årh nej - behøver vi tale om governance og compliance?

Der er vitterligt intet mere dræbende for innovation, kreativitet og forretningsmæssig fremdrift end compliance, governance og risk management.

Det er også, helt ærligt, utrolig kedeligt at skrive om på en blog, der normalt handler om, hvordan man kan udnytte AI kreativt og innovativt.

Men. Der er et stort men. Som økonomen Milton Friedman sagde: “There is no such thing as a free lunch.” Det gælder desværre også, når vi taler AI. Vi kan ikke nøjes med at boltre os i mulighederne, vi må også forholde os til de komplikationer, de medfører – især for virksomheder, hvor tillid og omdømme er en del af forretningsgrundlaget.

Så ja, det er kedeligt. Jeg beklager.
Men vi bliver nødt til at tale om det.

Tag nu bare Deloitte, som for nylig blev taget med bukserne nede: De afleverede – for den nette sum af knap 2 millioner kroner – en rapport til den australske regering, som senere viste sig delvist at være skrevet ved hjælp af AI. Ups 😅 Min gamle arbejdsgiver. Der er nok nogle, der har fået ørerne i maskinen.

Efter et par år med eufori over generativ AI begynder virkeligheden nu at indfinde sig ude i virksomhederne. For mange er begejstringen ved at blive afløst af en mere moden – og sund – form for pragmatisme. Spørgsmålene ændrer sig: “Hvordan får vi egentlig værdi ud af det her?” og “Hvordan gør vi det ansvarligt?”

Ironisk nok har selvsamme Deloitte lavet en opgørelse i deres seneste State of Generative AI in the Enterprise der viser at 27 % af ledere peger på, at manglen på governance er en barriere for at komme videre med AI. Tallet stiger kvartal for kvartal. Over halvdelen vurderer, at det vil tage ét til to år bare at få en governance-strategi på plads. I mellemtiden bevæger AI sig hurtigere, end governance kan følge med.

Risikoen for “AI uden sikkerhedssele”

AI-risici spænder vidt: fra upræcise outputs og bias til brud på ophavsret og datasikkerhed. Men bag mange af de tekniske udfordringer gemmer sig noget mere fundamentalt - tillid. Når organisationer ikke kan dokumentere ansvarlig brug af AI, er det ikke bare et compliance-problem. Det bliver et tillidsproblem – over for kunder, medarbejdere og samfundet.

Derfor handler AI-governance ikke kun om kontrol, men mindst lige så meget om kultur.
Det handler om at sætte en retning for etisk brug, ansvarlig datahåndtering og løbende læring.

Fem skridt mod ansvarlig AI

Deloitte (nok en anden konsulent end ham i Australien 😆) peger på fem centrale tiltag, som giver god mening for alle, der arbejder strategisk med AI:

1. Sammenkobling af Risk Management og AI-governance.
   Skab en fælles ramme mellem compliance, risikostyring og forretning. Det giver struktur og tydelige retningslinjer for, hvad der er acceptabel brug af AI.
2. Definér jeres AI-posture.
   Hvilke værdier skal AI-arbejdet bygge på? Et klart ledelsesmæssigt signal om etik, ansvar og respekt for privatliv er afgørende for at skabe retning og adfærd.
3. Kortlæg jeres AI-systemer og risici.
   Uden overblik, ingen styring. Lav en inventarliste over, hvor AI bruges, og hvilke risici der følger med – fra datakvalitet til bias og sikkerhed.
4. Indbyg monitorering og reaktion.
   Et robust kontrol-framework og løbende overvågning reducerer risikoen for både interne fejl og eksterne trusler – og muliggør hurtig respons, når noget går galt.
5. Tænk kontinuerlig forbedring.
   Governance skal være dynamisk. Nye teknologier og reguleringer kræver løbende opdatering af politikker, træning og processer.

Det var alt det kedelige.

Og netop derfor er det så vigtigt, at det ikke er compliance-, IT- eller legal-afdelingen, der alene sætter rammerne for, hvordan virksomheden skal udnytte AI. For det er jo grundlæggende dét, det handler om: at udnytte potentialet. Ikke at blokere potentialet.

Det er let at kvæle innovation i regler, kontrol og frygt for fejl. Men man kan ikke drive en virksomhed fremad ved kun at fokusere på, hvad man ikke må. Der er altid risiko forbundet med at være på markedet – og det skal man turde acceptere.

Det er jo heller ikke mærkeligt, at nye idéer og produkter oftest opstår i startups og små agile miljøer. Her har man modet til at prøve – og turde fejle – fordi alternativet er at man slet ikke kommer igang. Man er fri af de snærende bånd, som mange store virksomheder kæmper med.

Men det handler om balance!

AI giver os adgang til teknologiske muligheder, vi måske aldrig før har set. Det vil være dumt ikke at udnytte det potentiale uanset om man er stor eller lille.

Governance som konkurrencefordel

Som virksomhed skal man omfavne mulighederne i AI samtidig med at man ser governance som en strategisk fordel, ikke en begrænsning. En stærk AI-governance øger kvaliteten af data, styrker brand-tilliden, reducerer compliance-omkostninger – og gør det nemmere at skalere AI sikkert. AI ikke længere bare et eksperiment i IT-afdelingen. Det er forretningskritisk teknologi, der afgør om vi ender som Kodak, Blockbuster, Nokia - eller Nvidia! (Tal om at følge med tiden, forandre sit produkt og udnytte potentiale...wow) 

Så kom i gang med begge dele - både AI og governance. Hav fokus på mulighederne og potentialet – og byg rammer, der kan holde hånden under de fejl, I uvægerligt vil lave undervejs.

Og som en lille krølle: Hvorfor ikke bruge AI til at bygge engagerende træningsvideoer med videoavatars, eller forvandle tunge politikker til korte podcasts?
Eller brug ChatGPT, Gemini eller Grok til at kortlægge faldgruber og muligheder i de tools, I overvejer at implementere.

Så får I styr på AI – med hjælp fra AI 😃 Det er da kreativt!

-