Laver du nogle gange videoer eller små memes til X eller Instagram og har brug for en sej lydeffekt? I stedet for at google rundt efter noget der alligevel aldrig passer helt, så kan du nu bare lave din helt egen! Elevenlabs, der egentlig er mest kendt for at lave AI genererede stemmer, har nu offentliggjort deres nye funktion hvor du kan lave lydeffekter op til 22 sekunder ved blot at skrive i en tekstpromt hvad du gerne vil høre. Du kan indstille "kreativitetsniveauet" så den enten følger dit tekstinput meget nært eller lidt mere kreativt.
Funktionen er gratis og virker forbløffende godt! Som du kan se i videoen herunder ligger der en masse eksempler hvor teksten kan være så simpel som "en hund der gør", "folk der jubler på et stadion", en "eksplosion" eller "en trommehvirvel". Prøv selv på http://elevenlabs.io/ - du skal skrive tekstprompten på engelsk, men ellers er det lige ud af landevejen og du kan downloade din lydeffekt efter få sekunder.
-